x
Brug for hjælp?

Har du spørgsmål eller ønsker du et tilbud?

Ring på tlf. 97 94 57 11
Eller send en besked:

Tlf: 9794 5711 Brug for hjælp?

Danskproducerede trapper fra i Thy

Siden 1988 har BV Trappen fremstillet funktionelle og æstetisk smukke trætrapper, der passer til enhver type af hjem eller virksomhed. I tæt dialog med vores kunder udvikler vi trappen, som både kan fungere som skulptur i rummet og integreres mere anonymt - alt efter ønsker og behov. 

Trapperne produceres på vores egen fabrik i Koldby - tæt på fjord og hav ved Nationalpark Thy - hvorfra vi kvalitetssikrer, leverer og monterer trapper i hele landet. Naturen er en evig kilde til inspiration for os i både design og materialevalg. I Glostrup, Middelfart og Brabrand har vi et showroom, hvor vores kunder fra resten af Danmark har mulighed for at se og røre trapperne i et naturligt miljø, inden de aflægger bestilling.

BV Trappen er en danskejet virksomhed, drevet af direktør Peter Vang Larsen samt lokale Thy Erhvervsinvest og trappeproducent Dolle A/S beliggende i Frøstrup. I mere end 30 år har vi hos BV Trappen opbygget kompetencer inden for vores fag og er i blandt de førende trappeproducenter i landet.

Godt håndværk

Alt træ bliver bearbejdet på fabrikken i Thy af vores hold af dygtige snedkere, der transformerer det rå og levende materiale til unikke og skræddersyede trapper. Vi arbejder udelukkende med træ fra leverandører der kan dokumentere et bæredygtigt skovdrift og stiller højre krav hertil. Du kan derfor være sikker på, at du får en trappe, der holder til slid og hverdagsbrug mange år ud i fremtiden.

Det er nemt at være kunde hos os

Som en helt naturlig del af forløbet, tilbyder vi professionel håndtering af hele processen fra idé til færdigleveret og monteret trappe, så du ikke skal bekymre dig herom. 

Processen er opdelt i tre faser: planlægning, selve produktionen og levering inkl. montering og den efterfølgende service. I planlægningsfasen rådgiver vi om mulige trappeløsninger, måler op og sikrer, at alt er tænkt ind i projektet. I produktionsfasen går vi naturligvis ikke på kompromis med kvaliteten, hvad vores medlemskab af Dansk Trappe Kontrol også er en garanti for. Efter endt montering følger vi op med nødvendig service, så dine trapper fungerer mange år frem i tiden. 

Det hele starter med en god dialog- og slutter med et højt niveau af opfølgende service.

Forskellige trappeløsninger

Vi har et stort udvalg af trappeløsninger i vores sortiment - alt fra trapper til krumningstrapper med videre. Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger, og gelændertyper, håndlister, stolper og træsorter kan kombineres på kryds og tværs. Vi går gerne ind i idé- og designfasen i tæt samarbejde med arkitekten, så du får præcis det udtryk med din nye trappe, som du drømmer om. Alle vores trapper er produceret i den bedste kvalitet.

Montering

Vores egne, lokale montører kører ud fra Thy og monterer trapper i hele landet. Vi har erfaring med montering fra de helt små opgaver til store bygge- og arkitekttegnede projekter. Når trappen er monteret, tager vores montører altid indpakningen med retur, så vi kan anvende den igen - genbrug er en stor del af vores DNA, og vi går ikke på kompromis med noget i processen.

Fokus på grønne løsninger

Den grønne dagsorden er kommet for at blive - også hos BV Trappen. Vi har gennem flere år prioriteret at være en grøn virksomhed med blandt andet fokus på valg af bæredygtigt træ. I de senere år har vi kigget ind i, hvordan vi kan være mere grønne i vores produktion og i vores processer:

Vi er selvforsynende med spåner til opvarmning: Fyrretræsspånerne fra vores snedkeri anvender vi til opvarmning af egne faciliteter og har dermed ingen udgifter til varme.
Vi har certifikater på træer og vind.
CO-2 neutralt el-forbrug: For at neutralisere vores årlige el-forbrug planter vi 363 træer om året i Danmark. 

Vi arbejder målrettet for og med FN's verdensmål med fokus på målene 3, 11, 12 og 13.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok