SALGS- & LEVERINGSBETINGELSER FOR BV-TRAPPEN A/S

 

MÅLANGIVELSE:

Alle opgivne mål er, når ikke andet fremgår, altid vandret liggende trappemål.

PRISERNE:

Er gældende i 60 dage fra tilbudsdato såfremt andet ikke er anført.

TILBUD-ORDREBEKRÆFTELSER:

Tilbud og ordrebekræftelser specificerer udførslen så fuldstændig som muligt, afviger ordrebekræftelser fra salgs- & leveringsbetingelser eller tegningsbeskrivelse er det ordrebekræftelsen der er gældende.

Tegning er medsendt, men anvendes KUN til målangivelse. Specifikation af materialer, overfladebehandling m.v. fremgår altid af teksten på ordrebekræftelsen.

Vi forbeholder os ret til, uden varsel, at ændre på standarddimensioner.

BETALINGSBETINGELSER:

Pr. efterkrav via fragtmand.

Leverede varer forbliver BV-TRAPPEN A/S´s ejendom indtil fakturabeløb er indbetalt.

Vi forbeholder os ret til at kræve bankgaranti eller delvis forudbetaling.

ANNULLERING OG ÆNDRING AF ORDRER:

Ordrer kan kun annulleres mod betaling af eventuelle udgifter der har måttet være for BV-TRAPPEN A/S.

Ændring af / til ordre kan ske indtil produktionen af ordren påbegyndes, dette kan medføre en ændring af leverings tidspunktet.

UDFØRSLEN:

Dimensioner, profiler og materiale valg/kvalitet er den til enhver tid gældende standard for BV-TRAPPEN A/S.
Som minimum leves der op til de krav der stilles af Dansk Trappe Kontrol.

LEVERINGS STED:

Levering sker til aftalt leveringsadresse. Køber bærer risiko for at en fuld læsset lastvogn kan køre frem til anviste aflæsningssted.

Ventetid og unødig forlængelse af aflæsningstid debiteres køber.

Køber er ansvarlig for hjælp til aflæsningen.

FRAGTSKADER:

Køber skal ved levering kontrollere varerne for fragtskader, er der skader skal det noteres på fragtbrevet da reklamationsretten ellers bortfalder.

MONTERING:

Hvor BV-TRAPPEN A/S monterer gælder følgende: Trappehul i dæk, gulve og vægge omkring trappen skal være færdige før montering af trappen og er ikke medregnet i prisen for montering. Efter reparationer på vægge mm. udbedres af bygherre.

Monteringsprisen dækker kun for montering af dele leveret af BV-TRAPPEN A/S.


LEVERINGS TIDSPUNKT:

Levering sker i henhold til det på ordrebekræftelsen angivne tidspunkt. Der tages dog forbehold med force majure, krig, lock-out, strejke, transportforstyrrelser, maskinhavari samt materiale og fabrikationsfejl.

Forsinket levering giver ikke ret til at hæve købet eller til afslag i pris.

GARANTI:

Ifølge købelovens bestemmelser.


REKLAMATIONER:

Reklamationer skal ske umiddelbart, og senest 8 dage efter levering og altid før montering og eventuel overfladebehandling.

Reklamationer som er vort ansvar reparerer vi eller erstatter med nye dele, vi forbeholder os retten til altid at tage delene hjem på fabrikken for udbedring af reklamationer. Fragt omkostninger og kun det betales af BV-TRAPPEN A/S.

Ved eventuel erstatning kan erstatningsbeløbet aldrig overstige varens pris.

Reklamation på overfladebehandling respekteres kun hvis det er anmeldt før samling og montering af delene.

REKLAMATIONS RETTEN BORTFALDER HVIS:

Varene ikke er opbevaret tørt og sikkert.

Monteringen ikke er udført korrekt.

 

Vores salgs- & leveringsbetingelser er altid, hvis ikke andet er aftalt, gældende for ethvert køb hos BV-TRAPPEN A/S.


 
 Trapper  BV-Trappen A/S er naturligtvis tilsluttet Dansk Trappe Kontrol
En kontrol ordning, tilsluttet og krontroleret af Teknologisk institut.

BV-Trappen A/S er medlem af Dansk Trappe Fabrikantforening.